Jeg udbyder udover terapi også Kundalini Bodywork, som er en overvejende ordløs behandlingsform, der aktiverer din livsenergi og bringer dig i dybere kontakt med din indre styrke og visdom. Der benyttes bl.a. åndedræt, akupressur og energiarbejde i sessionen. Gennem arbejdet med stagneret energi i kroppen skabes der mulighed for forløsning, nydelse og øget velvære. Kroppen kan reagere med bevægelser, rystelser, lyde, følelser eller indre billeder, alt efter hvad der er klar til at blive mødt og forløst.
Sessionen tager udgangspunkt i din intention, som sætter retningen for behandlingen. Formålet er at styrke forbindelsen til dig selv og støtte din evne til at skabe forandring indefra.
Du kan opleve øget energi, dyb afspænding og lindring af både fysiske og følelsesmæssige spændinger. For mange åbner behandlingen også op for nye indsigter og en større følelse af frihed, lethed og forbindelse til noget større.
Klientudtalelse
Sørens evner til at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, midt i et opslidende og svært sygdomsforløb gjorde, at jeg kunne overgive mig ind i en meget sårbar proces, hvorfra jeg kunne genskabe forbindelsen til min indre styrke og kvindelighed igen. Der er få mennesker hvis nervesystemer gør mig tillidsfuld nok til, at være så sårbar og tryg samtidig, Søren er sådan et menneske.
Kvinde 47 år
